Bæredygtighed

– grundlaget for fremtiden

 

Kraftcentret integrerer bæredygtighed i centrets drift på alle områder.

Udtrykt på en enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid.

Med ordene fra Brundt-landrapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som ”skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov”.

Det er vores vision at bidrage til en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig anvendelse af klodens ressourcer.

I kraftcentret ønsker vi konkrete handlinger både hos os selv, vore lejere, deres kunder og elever og ikke mindst ønsker vi at give det omkringliggende samfund en mulighed for eller ideer til at agere bæredygtigt.

Uddannelsesinstitutioners elever der kommer på centret er en vigtig gruppe da de lærer at agere bæredygtigt og kan bringe det videre med på deres respektive arbejdspladser.

For at ovenstående kan lykkes i samskabelse med vore partnere, vil kraftcentret skabe en struktur, der gør det muligt at agere bæredygtigt. Nogle tiltag vil træde i kraft fra dag et og andre vil blive opbygget over tid.

 

 Agro Food Park arbejder intensivt på at skabe et videnscentrum for fødevareinnovation. I den forbindelse har Agro Food Park store interesser i at skabe samarbejde med andre udviklingsmiljøer, der gensidigt vil kunne bidrage til hinandens udvikling.

Udviklingsprojektet omkring Ausumgaard er et af de initiativer vi i Agro Food Park ser med spænding på, og forventer, at vi i fremtiden vil kunne trække på hinandens kompetencer, og ikke mindst vil kunne give vores respektive kunder en bredere platform for deres udvikling.

Vi er derfor glade for at kunne tilkendegive vores opbakning til Ausumgaards udviklings projekt.

Bjarne Langdahl Riis, Udviklingsdirektør
Agro Food Park

 

Social bæredygtighed

Blandt andet i Folkestuen praktiseres den sociale bæredygtighed.

Der lægges også op til at der hos kraftcentrets lejere og leverandører skal være social bæredygtighed.

Når der arbejdes med lokale produkter og værdikæden i kraftcentret, kan der pludselig opstå muligheder for aflønning af arbejde som ikke kan ske i en total industrialiseret og specialiseret produktion, som agerer på et marked med standardvarer og store mængder.

En socialøkonomisk virksomhed kan fx arbejde på timebasis for virksomheder, der ikke har nok volumen til egne ansatte til produktion og pakning.

Det kunne være en virksomhed på kraftcentret men også en avler der ønsker sit produkt forarbejdet og distribueret.

Reducering af madspild kan være et andet fokusområde i de socialt fokuserede “care-arbejdspladser”. Igen er det mindre indtjeningsbehov i en socialøkonomisk virksomhed med til at muliggøre et andet fokus.

 

IMG_7620

IMG_5039

 

Miljø

Cirkulær økonomi er et vigtigt princip. Cirkulær økonomi er en måde at tænke produktion og forbrug på, som er miljømæssigt og kommercielt bæredygtig. Inspirationen kommer fra naturens cyklus hvor intet går til spilde, men anvendes i næste trin i fødekæden.

På kraftcentret er planen at organisk affald skal danne biogas fra landbrugsproduktionen. Resultatet bliver biogas der kan opgraderes til Metangas, og distribueres via naturgasnettet. Til forvarmning i biogastanken samt til opgradering af biogas til naturgas bruges vindmøllestrøm fra vindmøller der står på Ausumgård. Den biologiske proces i biogasanlægget giver et restprodukt af høj gødningsværdi og ressourcerne kommer tilbage til jorden.

Energiforsyningen er baseret på strøm fra vindmøller på Ausumgaards marker. Strømmen bruges direkte til ventilation, kogning tørring lys osv. og indirekte gennem varmepumper til varme. Varmepumper kan 4 – doble effekten af strømmen. Når vinden ikke blæser kan der produceres el med biogas i en gasgenerator eller købes fra nettet.

Transporten er ofte en CO2 synder, men den kan også ske med el. Der etableres ladestandere til elbiler og eleverne fra uddannelsesinstitutionerne kan transporteres i elbusser. Et ikke så fjernt fremtidsscenarie er at markerne dyrkes med eltraktorer.

Industriel symbiose er et andet princip. Når forskellige fagligheder skal arbejde under samme tag opstår der nye muligheder. En virksomheds restprodukt bliver en anden virksomheds råvare. Det handler ikke kun om at opfylde lovkrav eller sikre en god kvalitet og økonomi med enkeltprodukter. Men der kan også opstå en industriel symbiose.

Et tænkt eksempel er guleroden hvor en virksomhed kan bruge toppen til fx saft eller salat, en anden skrællen til chips, en tredje selve guleroden til saft og en fjerde kan bruge pulpen. Eventuelle restprodukter kan gå i kompost eller biogas.

Råvarerne udnyttes således på det højest opnåelige niveau i værdikæden og der sker en bæredygtig forretningsudvikling, som kun kan ske fordi forskellige parter er bragt sammen under samme tag.

Økonomisk bæredygtighed

Bæredygtig forretningsudvikling er en af de vigtige indsatser i kraftcentret. Der er stor efterspørgsel i fødevarebranchen og hos butikskæderne om at få afsat sunde produkter, som er produceret på en bæredygtig måde.

Anvendelsen af lokale råvarer kombineret på nye måder eller genopdagelse af afgrøder som sættes i produktion er et voksende forretningsområde. Kraftcentrets lejere kan finde sammen om nye produkter.

I dagens Danmark opleves det desværre jævnligt, at den industrielle produktion af fødevarer har kostet dyrt i forhold til opnåelse af basale kvaliteter i fødevareproduktion. Forbindelsen mellem en madproduktion af høj kvalitet og den almindelige folkesundhed kan ikke overvuderes.

Ved at dyrke og afsætte produkter lokalt eller i en fælles distribution bruges der ikke så mange ressourcer på transport og den belastning af miljøet det giver i dag. Transporten er langt fra bæredygtig i dagens Danmark.

Kraftcentret kan skabe synergi og der kan opnås en kritisk masse som producenter ikke alle kan opnå hver i sær. Et af principperne i kraftcentret er at alle skal bidrage til fællesskabet og understøtte hinandens aktiviteter.

 

 I Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland, har vi store ambitioner for den mad vi serverer for både patienter og ansatte. Vi er specialister i mad til syge, og samtidig skal vi sikre sunde tilbud om mad og måltider til vores personale. Med vidt forskellige behov medarbejdere og patientgrupper imellem er det naturligvis en opgave som kræver en høj grad af viden og faglighed og en stor portion produktudvikling.

Fremtidens hospitalsmad er en del af patientens behandling og skal være med til at sikre effektive patientforløb. Vi ser mange muligheder i et samarbejde med et kraftcenter for fødevarer på Ausumgaard.

Her vil det være muligt både at få adgang til faciliteter målrettet produktudvikling, men også finde sparring i forhold til viden og faglighed, samt input til ide- og produktudvikling i en bred skare af vidt forskellige fødevareprofessionelle og studerende.

På nuværende tidspunkt er der en række konkrete samarbejdsmuligheder i spil:

Inddragelse af kraftcentret i uddannelse af hospitalskøkkenernes elever, hvor fokus vil være det inspirerende miljø, hvor hele værdikæder opleves og lokale fødevarer i sæson anvendes.

Efteruddannelse og inspiration til hele medarbejderstaben i og omkring køkkenerne på en spændende og anderledes måde.

Udvikling af Danmarks bedste hospitalsmad, målrettet de vidt forskellige patientgrupper, med bevidsthed om at mad er en del af helbredelsen på et hospital.

En god historie giver appetit og vækker interesse — også på et hospital. Lokale fødevarer, et kraftcenter og hele netværket omkring kan være med til at bidrage til historien.

Indgå i et offentligt/privat samarbejde om udvikling af produkter, som både kan bruges på danske hospitaler og andre offentlige køkkener, men også blive potentielle eksportprodukter, enten i form af fødevarer eller knowhow.

Med et stort potentiale for samarbejde og værdiskabelse for mange aktører, kan vi kun på kraftigste bakke op om et kraftcenter for fødevarer på Ausumgaard.

Lone Viggers, Ernæringschef
Hospitalsenheden Vest

 

Det siges der…

  • Vi synes, at Kraftcentret for Fødevarer er en rigtig spændende ide. Fødevareproduktion er et af yderområdernes største potentialer, og et kraftcenter kan bidrage til at styrke småskalaproduktion og innovation i fødevaresektoren – både lokalt og på landsplan.

    Stine Lea Jacobi; Programchef, Realdania

Nyeste i netværket…

Seneste nyt…

  • Et “nær ved og næsten” kraftcenter

    Et netværk er etableret helt uformelt, både små og store virksomheder samarbejder med og igennem ”platformen”, brugere og lejere spørger på priser og tidsplaner, videns- og uddannelsesinstitutioner arbejder med cases og en magnet-effekt er begyndt at tiltrække både opmærksomhed og aktiviteter til området. Alligevel er første spadestik til et kraftcenter for fødevarer ikke lige på…

  • Et godt julemarked er også en kraftcenter succes
    Et godt julemarked er også en kraftcenter succes

    At det årlige julemarked på Ausumgaard er meget mere end blot endnu et traditionelt julemarked viste sig endnu en gang at være tilfældet. Der er både folkelige, læringsmæssige og forretningsmæssige aspekter som spiller en væsentlig rolle, samtidig med at det er hyggeligt og en skøn juletradition for efter hånden mange familier. Besøgsmæssigt var årets julemarked…

  • View All »

Følg med her

Til toppen