Styrk samarbejdet mellem erhverv og uddannelse

Styrk samarbejdet mellem erhverv og uddannelse

Styrk samarbejdet mellem erhverv og uddannelse

Kommentarer lukket til Styrk samarbejdet mellem erhverv og uddannelse

Så klar er konklusionen fra en rapport udearbejdet af Madkulturen og Epinion. Specielt små og mellemstore virksomheder ønsker muligheder for et øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner. “Det er en jungle at finde rundt i uddannelserne, og der mangler en fælles udebane at mødes på” lyder det!

Madkulturen og Epinion står bag en stor analyse af fødevarebranchens fremtidige kompetencebehov, som dækker over både behovet for arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked, men også omkring mulighederne for samarbejde mellem uddannelse og erhverv.

 Samarbejdet [mellem erhverv og uddannelse] kan styrkes ved inddragelse af en tredjepart som primusmotor.

– Mange af de små og mellemstore virksomheder i branchen ved ikke, hvem de skal kontakte og synes, at det er svært at få et overblik over mulighederne [hos uddannelsesstederne].

– En potentiel udfordring er, at forskellige målsætninger påvirker forskellige mål. Virksomhederne har fokus på vækst og bundlinje, mens uddannelsesstederne har fokus på uddannelse af kandidater.

– Virksomhederne er ikke bekendte med eventuelle fødevarenetværk på tværs af erhvervet og uddannelsesinstitutionerne og angiver, at der generelt er mangel på fødevarenetværk.

– Der efterspørges en tredjepart, som kan facilitere kontakten mellem virksomheder [og kender deres behov] samt uddannelsesstederne [og kender deres viden og kompetencer].

Konklusioner fra:
Undersøgelse af fødevarebranchens fremtidige kompetencebehov, Madkulturen 2016

Det er således vigtigt, at erhverv og uddannelsesinstitutionerne taler mere og bedre sammen omkring virksomhedernes fremtidige behov, og hvilke kompetencer der forventes af fremtidens medarbejdere. At behovet for dialog er til stede er ikke en overraskelse – det er almindelig kendt i nærmest alle brancher. Det er nok heller ikke unikt at man konstaterer, at der er plads til forbedring.

Det spændende og specielle er, når man ser på nogle af konklusionerne i rapporten som er mere proaktive og handlingsorienterede. For her er erhverv og uddannelse ganske enige: “Der mangler en fælles udebane”.

Det er specielt SMV-segmentet, som kan opnå et væsentligt løft i forhold til øget samarbejde. De store etablerede virksomheder har i højere grad kapaciteten til alene at indgå samarbejderne. Det ændrer dog ikke på at ønsket om en tredjepart som primusmotor – det er til stede fra alle størrelser virksomheder.

 

madkulturen-epinion-samarbejde-graf

SMV’er samarbejder i mindre grad med uddannelsesinstitutioner end større etablerede virksomheder.
Kilde: Undersøgelse af fødevarebranchens fremtidige kompetencebehov, Madkulturen 2016.

 

I Midt- og Vestjylland gælder samme demografiske data som i Danmark generelt, at der er væsentlig flere SMV’er end store virksomheder og at størtesdelen af arbejdspladserne findes i SMV’er.

“Det er utroligt bekræftende, at der kommer en professionel rapport, der fortæller om behovet for en fælles udebane. Det er jo præcist sådan vi hele tiden har tænkt om et kraftcenter for fødevarer, og den efterspørgsel vi har mærket i vores netværk. Nu bliver vi så bekræftet at det også er behovet på landsplan”, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj, ejer af Ausumgaard og ophavsmanden til visionen om et kraftcenter for fødevarer.

“Vores område i det midt- og vestjyske har lige nu en spændende mulighed for både at “få” et kraftcenter for fødevarer, men også at være dem, der rykker først og sætter standarden for, hvordan denne store udfordring kan løses. Vi kan blive dem alle andre kigger på og vil lære af”, fortsætter Jes Damgaard Lund, der er projektleder på kraftcentret.

 

Hent rapporten fra Madkulturen og Epinion lige her.

 

Relaterede indlæg

Følg med her

Til toppen